Cheferne i nogle af Danmarks største virksomheder er blevet ualmindeligt godt betalt i 2018.

Det viser en gennemgang, dagbladet Børsen har lavet af de danske C25-selskaber, der har aflagt årsregnskab for 2018.

I kroner og øre er den bedst betalte af dem, der indgår i Børsens undersøgelse, Cees ’t Hart fra Carlsberg. Bryggerigiganten udbetalte således 52,5 millioner kroner til den hollandske topchef i 2018. Det fremgår af Carlsbergs årsregnskab.

Jeg erkender blankt, at det samlede tal kan være meget svært at relatere til

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg Group

Mindsteløn: 15,8 millioner kroner

Brygmesteren er dog ikke den eneste, der har fået millioner for at udføre sit arbejde. Chefen for landets mest værdifulde firma Novo Nordisk, Lars Fruergaard, modtog i 2018 en årsløn på 41,3 millioner kroner.

En anden af landets største biotekvirksomheder, Novozymes, havde lønudgifter for 26,1 millioner kroner til deres direktør, Peder Holk Nielsen.

I alt dækker Børsens undersøgelse over otte firmaer: Novo Nordisk, FLSmidth, Carlsberg, DSV, Ørsted, Novozymes, Rockwool og Vestas. De to sidste opgør dog kun de samlede lønudgifter for hele koncern- eller gruppeledelsen. De er derfor fjernet fra opgørelsen herunder.

Blandt de firmaer, der indgår i undersøgelsen, modtog FLSmidths administrerende direktør, Thomas Schulz, den laveste løn i 2018. Han modtog 15,8 millioner kroner for sit arbejde.

144.000 kroner om dagen

Dividerer man Cees ’t Harts løn på 52,5 millioner kroner med årets 365 dage, finder man en dagsløn på cirka 144.000 kroner. Det svarer til lige over en million om ugen – og cirka 6000 kroner i timen døgnet rundt.

Jeg tror ikke på, at man kan sandsynliggøre, at så store lønninger giver en ekstra værdi for den enkelte virksomhed

Bent Greve, professor og forsker i erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitet

En stor del af Cees 't Harts lønpose har dog været afhængig af, at Carlsberg økonomisk har præsteret i overensstemmelse med hans kontrakt. Hans grundsalær er således 12,3 millioner kroner, mens han har fået en kontant belønning på det samme oveni. De såkaldte incitamentsprogrammer beløber sig til mere end 26 millioner kroner.

- Vederlaget afspejler de indgåede kontrakter, som er tæt forbundet med resultaterne. Jeg erkender blankt, at det samlede tal kan være meget svært at relatere til, men det afspejler en international sammenligning samt koncernens stærke økonomiske resultater, skriver Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg Group, i en mail.

Han fortsætter:

- Carlsberg har gennemgået en fantastisk forvandling, og vederlaget til cheferne afspejler, at de i særdeleshed har leveret på vores finansielle mål.

Carlsberg påpeger samtidig, at Cees ’t Harts løn for 2018 er langt under, hvad topcheferne i flere af firmaets internationale konkurrenter tjener. Den administrerende direktør i hollandske Heineken, Jean-François van Boxmeer, modtog således en samlet lønpakke svarende til 76,5 millioner danske kroner ifølge Carlsbergs tal.

Topchefen for bryggerimastodonten Anheuser-Busch InBev, Carlos Brito, blev ifølge Carlsberg betalt mere end 300 millioner kroner i 2018.

Professor: Voldsomt høje lønninger

Samlet set betalte Carlsberg, DSV, FLSmidth, Novo Nordisk, Novozymes og Ørsted deres topchefer 116,3 millioner kroner i 2016. I 2018 var de samlede lønudgifter steget til 172 millioner kroner. Det er en stigning på næsten 50 procent.

Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitet, kalder stigningen for ”voldsom”.

- Det, vi ser her, er, at nogle virksomheder i forlængelse af et økonomisk opsving har valgt at betale deres topchefer noget mere – voldsomt meget mere – end vi ser på resten af arbejdsmarkedet. Jeg tror, deres begrundelse har været en tro på, at de kunne hjælpe med at skabe større aktivitet i virksomhederne, siger Bent Greve til TV 2.

Han påpeger, at en virksomhed skal stille sig selv et spørgsmål, når de fastsætter deres topchefs løn: Hvor meget ekstra værdi tilfører han til virksomheden? Bent Greve mener ikke, at en så høj løn, som flere af topcheferne modtager, nødvendigvis kan godtgøres.

- Jeg afviser ikke, at økonomiske incitamenter har en betydning for den arbejdsindsats, der laves, men jeg tror ikke på, at man kan sandsynliggøre, at så store lønstigninger og så store lønninger giver en ekstra værdi for den enkelte virksomhed.

Opdateret 13/02: Lønnen for Lars Rebien Sørensen (Novo Nordisk) blev i 2016 opgjort uden hans aktieincitamentsprogram. Det opgav Novo Nordisk ikke dengang. Derfor er 2016-tallene ikke direkte sammenlignelige med 2017 og 2018 for Novo Nordisk.