Det skal være mere attraktivt at have et job.

Sådan lyder det i hvert fald fra den nye SVM-regering.

Den lagde i sit regeringsgrundlag sidste uge op til en reform, som giver langt de fleste lønmodtagere en rabat på deres skatteregning næste år.

I beregneren her kan du se, hvad forslaget gør ved din skatteregning – hvis det bliver vedtaget i Folketinget:

Samlet skal skattelettelserne løbe op i fem milliarder kroner.

De første 300 millioner er målrettet enlige forsørgere i arbejde.

De næste 700 millioner er til de fleste af dem, der betaler topskat.

Og så er der fire milliarder, der via et øget fradrag skal fordeles blandt alle de knap tre millioner beskæftigede i Danmark.

"Et samlet hele"

Den foreslåede skattereform er blevet til som et kompromis mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, som har dannet den nye regering.

De er ellers langtfra enige om alt på skatteområdet.

- Det er et samlet hele, som hele kollektivet står på mål for. Men selvfølgelig er der elementer, som man er gladere for end andre, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen (V).

Statsminister Mette Frederiksen (S) erkendte samtidig, at topskattelettelsen ikke var hendes idé.

- Det, at vi ændrer på topskatten, er ikke socialdemokratisk politik. Vi er ikke gået til valg på det. Vi gik til valg på at ændre beskæftigelsesfradraget, og det har vi så gjort bedre i fællesskab, siger hun.

- Topskatten er et af de andres ønsker, og det er et af de kompromiser, vi har indgået, siger Mette Frederiksen.

I vores explainervideo fra før folketingsvalget kan du se mere om, hvad topskat er for en størrelse:

Forslag øger uligheden

Indtil videre er der kun tale om et oplæg, og regeringen har endnu ikke forhandlet direkte med de andre partier om det eller fremlagt det som et lovforslag.

Men indtil der kommer et lovforslag, er det for eksempel usikkert, om ændringerne vil gælde allerede fra 2023.

Til gengæld ligger det fast, at forslaget vil øge uligheden i Danmark.

Det siger Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

- Topskatten er en af de skatter, som er mest omfordelende i vores system. Så det, at man reducerer den, vil være med til at øge uligheden, siger Michael Svarer.

Og dem, der ikke er i beskæftigelse, får slet ikke nogen fordele af denne reform, bemærker han.

Regeringen har heller ikke fremlagt en nøjagtig plan for, hvordan de mange milliarder i skattelettelser skal finansieres.

Dog fremgår det af regeringsgrundlaget, at der skal spares på beskæftigelsesområdet, hvilket i 2030 vil giver tre milliarder kroner om året.

Den har også planer om at indføre en afgift på flybilletter, men det er uklart, hvad det vil give af indtægter til statskassen.

I faktaboksen herunder kan de se de finere detaljer i reformforslaget fra regeringen.